Intelligent varmestyring fra Danfoss

Leder du efter specifikke produktoplysninger
om
Danfoss Link™?

Vejledninger og videoer
FAQ og software

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan installerer eller udskifter jeg termostater eller adaptere?

Afmonter den gamle termostat
Hvis der sidder en gammel termostat på din radiator, skal du afmontere de gamle termostater, før du kan installere Connect termostaten. 
Se video

Monter den nye termostat og adapter
Først skal du finde ud af, hvilken adapter der passer til din radiator. Danfoss leverer forskellige adaptere til forskellige radiatorventiltyper. Brug adaptervejledningen ved at placere de forskellige størrelser på ventilen, så du kan finde ud af, hvilken adapter der passer til ventilen.
De medfølgende adaptere dækker mere end 90 % af alle fremløbsmonterede ventiler, både fra Danfoss og andre mærker. Hvis ingen af adapterne passer til din ventil, kan det skyldes, at det er en gammel ventil. I så fald anbefaler vi, at du køber en ny ventil.
Herefter monteres den korrekte adapter på ventilen. Isæt batterier i den nye Connect termostat, og skru termostaten på adapteren og stram den til. Forlad monteringstilstand.

Se "Sådan gør du"-videoerne for en samlet forklaring.

Nu er du klar til at oprette rum og tilføje enheder på din Danfoss Link™ Centrale styring. Følg linkguide.danfoss.com for at gøre dette.

Jeg har gulvvarme på badeværelset. Kan jeg bruge Danfoss Link?

Danfoss Link med RS rumføler og/eller Connect termostater samt Danfoss Eco radiatortermostater kan ikke bruges på varmesystemer med returløb. Dette gælder både radiator- og gulvvarmesystemer.

Mange boliger fra 1960'erne til midt i 1990'erne opvarmes af fjernvarme med radiatorer i alle værelser og gulvvarme på badeværelset. Mange radiatorer fra denne periode og især gulvvarmen på badeværelset er meget ofte baseret på returløbs-teknologi, hvor temperaturen måles på det vand, der løber tilbage til fjernvarmeværket. Nyere boliger fra ca. midten af 1990'erne er typisk bygget med rene gulvvarmeløsninger, deri stedet er baseret på fremløbsteknologi, hvor temperaturen måles på det vand, der løber ind i rummet/radiatoren.

Du kan kende returløbs-gulvvarme på, at nede ved gulvet ofte sidder en en termostat (der ligner den, der sidder på radiatorerne). Eller der kan sidde en termostat på væggen. Disse kan se således ud: 

FJVR returtermostatFHV-R gulvvarmetermostat

Hvordan tilføjer/flytter/fjerner jeg min Danfoss Link™ enhed i et eksisterende rum?

Tilføjelse af enheder
Du kan tilføje enheder til din Danfoss Link™ ved at følge Kvikguiden på linkguide.danfoss.com. Husk at holde styr på de enheder, som du har tilføjet til Danfoss Link™, så du ved, i hvilket rum enheden skal monteres.

Bemærk: Hvis din centrale styring siger, at enheden ikke blev tilføjet, skal du nulstille enheden (se videoen herunder).

Flytte eller slette enheder
Hvis du vil fjerne en enhed eller flytte den til et andet rum, skal du nulstille den enhed, som du vil flytte eller fjerne (se videoen om enhedsnulstilling).

Enheden er nu klar til at blive genmonteret. Følg Kvikguiden på linkguide.danfoss.com.

Hvad sker der, hvis der er en strømafbrydelse, eller min enhed løber tør for batteri?

Strømafbrydelse på Danfoss Link™ Central styring
Hvis der er strømafbrydelse, tænder Danfoss Link™ Central styring, så snart strømmen vender tilbage til den, og opretter forbindelse til dine installerede enheder.

Hvis den centrale styring ikke tilsluttes strømmen igen:
• Connect termostaten fortsætter med at varme på den temperatur, som den stod på, da strømafbrydelsen skete
• Rumføleren går i frostbeskyttelsestilstand.

Connect termostaten eller rumføleren løber tør for batteri
Når Connect termostaten eller rumføleren har lavt batteri, vises et batteriikon på displayet, og den centrale styring viser en fejlmeddelelse. Hvis en Connect termostat eller rumfølere løber tør for batteri, går de i frostbeskyttelsestilstand.
Connect termostater og rumfølere bruger hver 2 x AA-batterier, der ikke er genopladelige.

Hvorfor er der ingen forbindelse mellem den centrale styring og én eller flere af mine enheder?

Jo friere passage radiosignalet har fra den centrale styring, jo længere kan det række. Husvægge, metalobjekter, specielle konstruktioner og andre forhindrer svækker signalet. Den centrale styring afgiver en alarm, hvis den ikke kan nå en enhed i mere end 1,5 time.

Hvis der er forhindringer mellem dine enheder, kan det være, at du skal installere en repeaterenhed for at forlænge signalet. Følg linkguide.danfoss.com for at installere enheden. Om nødvendigt kan du forlænge det forlængede signal ved at tilføje endnu en repeaterenhed som illustreret herunder. Du har kun brug for én central styring til dit hjem.

Hvornår har jeg brug for en rumføler?

Den kan måle og styre temperaturen et bestemt sted i hjemmet.

Hvis du placerer rumføleren tæt på din sofa eller på afstand af et vindue, sikrer du, at temperaturen er, som du ønsker, på dette sted, da du optimerer den faktiske temperaturmåling i rummet.

Vi anbefaler, at der tilføjes en rumføler i rum med flere radiatorer, da rumføleren afbalancerer temperaturen på tværs af radiatorer på baggrund af rumtemperaturen.

Hvis din radiatortermostat er tildækket, eksempelvis af møbler, sikrer rumføleren, at temperaturen er som ønsket i rummet.

Tilføj rumføleren til din Danfoss Link™ Centrale styring i det samme rum som den Connect termostat, du ønsker, at rumføleren skal være forbundet med.

Hvordan får jeg den bedste energibesparelse med et Danfoss Link™ system?

Du kan opnå energibesparelser ved at sænke rumtemperaturen. En tommelfingerregel siger, at du kan spare 5 % energi for hver grad du sænker temperaturen om natten. Vi anbefaler, at du sænker temperaturen 3-4 °C om natten og om dagen, når du er på arbejde, f.eks. fra 21 °C til 17 °C. Ved traditionel gulvvarme, dog maksimalt et par grader og kun én gang i døgnet. Aktivér også feriefunktionen, når du er på ferie.

Når du bruger Connect termostaten, kan du typisk spare op til 23 % på varmeforbruget. Læs mere her.

Jo ældre dine termostater er, når du udskifter dem, desto større vil dine energibesparelser være.
Connect termostaten var den første elektroniske termostat nogensinde, der opnåede den højt ansete energicertificering AA fra eu.bac.

Hvor kan jeg få hjælp til appen eller wi-fi-forbindelsen til Danfoss Link™?

Gå til vores Helpdesk til Danfoss Link™ App, og få den hjælp, du har brug for.

Hvorfor rammer radiatortermostaten ikke den temperatur, jeg har indstillet?

For at sikre, at radiatortermostaten kan ramme den ønskede temperatur hurtigt, anbefaler vi en forskel på tilstanden Bortrejst/Sover og Hjemme på maks. 4 ˚C.

Danfoss Link™ tilbyder en præcis og energieffektiv varmeregulering, da den tilpasser sig selv til varmesystemet. Dette tager ca. én uge, efter den er blevet installeret. I løbet af den første uge kan du derfor opleve svingninger, da termostaterne lærer, hvornår opvarmningen skal starte for at nå den specifikke temperatur på det rette tidspunkt (adaptiv læring).

Efter denne periode kan du nyde den perfekte temperatur i hjemmet, når du ønsker det.

Kan Connect termostaten og Danfoss Link™ Central styring anvendes i alle typer bygninger og huse?

Danfoss Link™ Central styring fungerer i alle boliger på op til 300 m² med maks. 50 enheder per central styring (1 central styring + 49 enheder).

Hvor mange enheder kan jeg forbinde til Danfoss Link™ Central styring?

Du kan forbinde op til 50 enheder i alt til Danfoss Link™ Central styring og deraf maks. 30 Connect termostater til Danfoss Link™. Danfoss Link™ styrer op til 10 enheder i ét rum.

Kan jeg styre Danfoss Link™ via appen?

Ja, hvis du har wi-fi-udgaven af Danfoss Link™ Central styring. Du kan downloade appen fra enten App Store eller Google Play.

Find ud af, om din Danfoss Link™ understøtter wi-fi her.

Kan jeg købe Danfoss Eco™ først og derefter købe Danfoss Link™ Central styring senere?

Nej.
Eco er et selvstændigt produkt. Du skal bruge Connect termostaten til Danfoss Link™.

Er Danfoss Link™ sikker, når den er tilsluttet wi-fi?

Danfoss sikrer, at alle enheder i dit hjem og den cloud-tjeneste, som vi stiller til rådighed til din smartphone, til enhver tid er sikre. Danfoss Link™ App er udviklet på en netbankplatform, og derfor er parringen af Danfoss Link™ App med Danfoss Link™ Central styring helt sikker.

Den nye persondataforordningslov (GDPR) er tråd i kraft 25. maj 2018. Hvad betyder det for dig, som har købt et Danfoss LinkTM system?

Danfoss LinkTM systemet gemmer ikke personlige data og er derfor ikke omfattet af den nye persondataforordningslov (GDPR). Alle systemdata i Danfoss LinkTM systemet er kun tilgængelig for dig som kunde – enten på Danfoss LinkTM CC eller Danfoss LinkTM App. Danfoss har ikke adgang til dine data.

Den sikre forbindelse mellem Danfoss LinkTM CC og Danfoss LinkTM App transporterer data, men gemmer på intet tidspunkt data. Danfoss logger anonymiserede data vedr. brugsmønstre såsom opstartstider, antal brugere, etc. Informationerne bruges udelukkende til monitorering og forbedring af systemperformance.

Har du flere spørgsmål eller brug for uddybning af ovenstående er du velkommen til at kontakte Danfoss Global Data Protection Office på GDPO@danfoss.com.

Nyeste software

Wi-fi

Hvis din Danfoss Link™ CC Central styring er tilsluttet wi-fi, opdateres softwaren automatisk.
Den nyeste softwareversion er version 4.2.1195
Hvis din Danfoss Link™ CC Centrale styring ikke har wi-fi-tilslutning, kan du opdatere softwaren til din Danfoss Link™ model ved hjælp af en USB-nøgle eller SD-kort og downloade softwaren her:

Download den nyeste software til Danfoss Link™ CC med wi-fi (model 4) med USB-nøgle (version 4.2.1195)
Hvordan kan jeg kontrollere, om min centrale styring har wi-fi-tilslutning?
Oversigt over software

USB

Først skal du downloade den aktuelle softwareversion på en USB-nøgle ved at klikke på det relevante link.
Gå derefter til din centrale styring, og gør følgende:
1. Indsæt USB-nøglen
2. Tryk på skærmbilledet Starttilstand
3. Vælg "Husstyring"
4. Vælg "Indstillinger"
5. Vælg "Wi-fi og Apps"
6. Vælg "App-muligheder"
7. Vælg "Softwareopdatering"
8. Vælg "Opdater via USB"
9. Vælg "Opdater software nu"
Hvordan kontrollerer jeg, om min centrale styring kan tilsluttes wi-fi?
Download den nyeste software til den centrale styring, der ikke kan tilsluttes wi-fi (version 3.3.1)
Oversigt over software (PDF på engelsk)

Mini SD-kort

Først skal du downloade den seneste softwareversion på et mini-SD-kort ved at klikke på følgende link.
Gå derefter til din centrale styring, og gør følgende:

  1. Sæt mini-SD-kortet i
  2. Fjern frontpanelet, og tryk på knappen SETUP i tre sekunder for at få installationsmenuen frem
  3. Vælg "Software"
  4. Vælg "Opgrader software"
  5. Vælg "Start softwareopgradering"
  6. Vælg "Opdater software nu"

Bemærk: Centrale styringer fra før 2010 anvender nogle gange softwareversion 1.x.x. I det tilfælde er det nødvendigt at opdatere din centrale styring til version 2.1.35, før du opdaterer til den seneste software.
Download seneste software (version 2.7.42)
Oversigt over software (PDF på engelsk)

Kompatible løsninger
til ethvert varmebehov

Vores smartvarmeløsninger er kompatible med næsten en hvilken som helst type varmeapplikation, lige fra radiatorer til vandbaseret og elektrisk gulvvarme

Kompatibilitet

Sådan får du en Danfoss Smartvarme-løsning

Søg online efter Danfoss Eco™

Søg

Søg online efter Danfoss Link™

Søg

Find professional installatør

Find

Offer received from an installer: