Intelligent varmestyring fra Danfoss

Leder du efter specifikke produktoplysninger 
om
Danfoss Eco™?

Manualer og videoer
FAQ og software

Brugermanualer

Brugermanualer til Danfoss Eco™ med Bluetooth

Denne version er solgt i perioden 08.2017 -

Quick Guide (Viser valg af adapter og fysisk montage. Følger med i pakken)

Installations- og brugervejledning

Brugermanualer til Danfoss Eco™ med softwareversion > 1.63

Denne version er solgt i perioden 08.2015 - 08.2017

Du kan se softwareversionen under batteridækslet.

Quickguide

Installations- og brugermanual

Brugervejledning (video)

 

Softwareversion < 1.27 (udgået)

Brugermanualer til Danfoss Eco™ med softwareversion < 1.27

Denne version er solgt i perioden 07.2010 - 08.2015

Du kan se softwareversionen under batteridækslet.

Installations- og brugermanual

Justering af spareperiode (video)

Indstilling af rejseprogram (video)

Support videoer

Sådan vælger du adapter og installerer du Danfoss Eco™ termostat med Bluetooth
Sådan nulstiller du Danfoss Eco™ termostat med Bluetooth
Sådan skifter du batterier i Danfoss Eco™ termostat med Bluetooth
Sådan afmonterer du Danfoss Eco™ termostat med Bluetooth

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på Danfoss Eco™ og Danfoss Link™?

Danfoss Eco er en stand-alone termostat, hvor al styring og programmering foregår på én termostat ad gangen, enten ved at bruge termostatens drejefunktion eller via Bluetooth og Danfoss Eco App og på max 10 m afstand.

Danfoss Link kommunikerer trådløst med Connect termostaterne og er kompatibel med andre Danfoss produkter såsom gulvvarme (både el- og vandbåren), ventilationsanlæg samt varmepumper og fjernvarmestyringer. Danfoss Link er med integreret wifi, så du kan justere varmen uanset hvor du befinder dig via Danfoss Link App.

Begge intelligente termostater/systemer har indbyggede spareprogrammer, som du kan indstille til at passe til familiens behov og rutiner.

Virker elektroniske termostater på returløbsventiler?

Nej, elektroniske termostater skal monteres på fremløbsventiler.

Det er muligt at ændre fra returløb til fremløb på radiatorer uden det behøver være en stor operation. Tal evt. med din lokale installatør om hvordan. Med gulvvarme går det desværre ikke så nemt.

Returløbsventiler blev brugt i mange fjernvarmeinstallationer især i 1960'erne, så det er en ældre teknologi. Fordelene ved at skifte til fremløb er - udover at få muligheden for at benytte elektroniske termostater - også, at regulering af varmen bliver mere præcis, komforten derved  øges og energieffektiviteten stiger mærkbart.

Vi anbefaler i øvrigt at udskifte ældre ventiler til ventiler med forindstilling for at sikre den bedst mulige afkøling og dermed energibesparelser i radiatoren. Læs mere om ventiler med forindstilling her.

Virker elektroniske termostater på enstrenget radiatoranlæg?

Ja - med mindre ventilen er en dobbeltventil, som har både frem- og returløb i samme ventil. I så fald kan du ikke bruge elektroniske termostater. Se et eksempel på en sådan ventil her:

Hvordan monterer/afmonterer jeg en adapter?

Afmontere gammel termostat
Du skal afmontere dine gamle termostater før du kan montere Danfoss Link™ Connect. Afhængig af din nuværende termostat skal du bruge enten en skruetrækker eller en unbracinøgle for at løsne spændskruen på siden af termostaten. Herefter kan du skrue hele termostaten af ved at dreje mod uret.

Monter ny termostat og adapter

Først skal du finde den rigtige adapter. Danfoss tilbyder forskellige adaptere til forskellige ventiler (I Danmark er mange ventiler af typen RA). Brug adapter guiden ved at placere de forskellige udskæringer ud for ventilen og find betegnelsen på den adapter, der passer.
I videoen viser vi hvordan du skal gøre


Bemærk! Elektroniske termostater monteres kun i fremløb

Adapterne dækker mere end 90% af alle ventiltyper, både Danfoss og andre fabrikater. Hvis ingen adapter passer på din ventil, er ventilen gammel og vi anbefaler at skifte til en ny.

Dernæst sætter du adapteren på ventilen. Isæt batterier i Connect termostaten og monter termostaten på adapteren.

Nu er du klar til opsætning af Danfoss Link™ Central Controller. Følg venligst vejledningen i linkguide.danfoss.com

 

Afmontering af adapter

I denne video viser vi hvordan du afmonterer adapter på både Eco og Connect termostater: 
Afmonter adapter

Jeg har Danfoss Eco termostater. Hvorfor varmer kun en radiator og de øvrige i rummet er kolde?

Hvis den kolde luft rammer en af dine Eco termostater, vil den straks åbne og starte med at varme rummet op. De øvrige Eco termostater når derfor ikke at mærke den kolde luft og vil derfor aldrig åbne.

Det du skal gøre er at justere temperaturen lidt op på de radiatorer, der ikke varmer i dag. Måske skal "den varme" stå på 20 gr og "den kolde" på 21 gr for at rummet får den ønskede temperatur.
Prøv dig frem og mærk på radiatorerne indtil de opnår den samme opvarmning og afkøling

Er der mere end én radiator i samme rum anbefaler vi at bruge Danfoss Link™ med Connect termostater. Da kan rumtemperaturen nemlig styres via en Danfoss Link™ RS rumføler, der placeres et centralt sted i rummet.

Hvordan fungerer "Åbent vindue" funktionen? Kan jeg selv sætte varmen på pause?

Åbent vindue- funktionen træder i kraft når termostaten oplever et pludseligt temperaturfald på min. ½ grad i løbet af 3 minutter. Hvis ikke dette sker (hvis kulden "siver" langsomt hen til termostaten) træder Åbent vindue-funktionen ikke i kraft.

Med Danfoss Eco med Bluetooth kan du som supplement selv sætte termostaten på pause: Drej hurtigt termostaten til venstre, så der står 6 grader i displayet (eller den temperatur du har indstillet som frostbeskyttelse).

Når du vil afslutte pausen, kan det nemt gøres på app'en eller ved at dreje ét hak til højre på termostaten.

Hvordan opnår jeg den bedste energibesparelse med Danfoss Eco™?

Energibesparelser opstår ved at sænke varmen.

Som en tommelfingerregel kan du spare ca 5% på energiforbruget for hver grad, du skruer ned for varmen. Vi anbefaler, at du sænker temperaturen 3-4 °C om natten og om dagen mens familien er ude, f.eks. fra 21°C til 17°C.
Brug også "Feriefunktionen" mens du er væk hjemmefra i flere dage, f.eks. på ferie.

Hvis du skifter fra en 15 år gammel termostat til Danfoss Eco termostater, kan du spare op til 23% på dit varmeforbrug.
Læs mere om energibesparelser her.

Vi anbefaler at udskifte ældre ventiler til ventiler med forindstilling for at sikre den bedst mulige afkøling og dermed energibesparelser i radiatoren. Læs mere om ventiler med forindstilling her.

Hvor kan jeg få hjælp til Danfoss Eco App?

Venligst besøg vores  App Helpdesk hvor du kan finde yderligere hjælp.

Hvorfor rammer termostaten ikke den temperatur jeg har angivet?

For at tilsikre, at den elektroniske termostat rammer den ønskede temperatur hurtigt, anbefaler vi en forskel på Bortrejst (sover) og Hjemme temperaturerne på max 4˚C.

Danfoss Eco benytter sig af en såkaldt "adaptiv" funktion. Det betyder, at systemet i løbet af en uges tid lærer varmesystemet at kende, så det derefter er i stand til at starte opvarmning i tide for at opnå den ønskede temperatur til rette tid.

I løbet af den første uges tid og ved sæsonændringer vil du derfor kunne opleve at varmen kan svinge lidt op og ned. Det er helt normalt og du vil derefter kunne nyde at sove i et køligt hjem og samtidig stå op til et dejligt varmt hus - helt automatisk.

Hvordan opgraderer jeg softwaren på Danfoss Eco™?

Danfoss Eco opdaterer automatisk til nyeste software (firmware) lige så snart du forbinder app'en til termostaten.

Du kan se hvorledes det foregår her: Opdatering af firmware

Mister du forbindelse til termostaten under softwareopdatering, kan du finde hjælp her.

Kan jeg købe Danfoss Eco™ først og så købe Danfoss Link™ Central Controller senere?

Nej! 
Danfoss Eco er et stand-alone produkt, hvor du foretager programmering og styring på den enkelte termostat.

Du kan kun bruge Danfoss Link™ Connect termostat sammen med Danfoss Link.

Hvor mange smartphones kan man tilknytte Danfoss Eco™ App? Og hvilke smartphones kan bruges?

Der er ingen begrænsning på hvor mange Danfoss Eco termostater, der kan styres fra én smartphone.

Og der er ingen begrænsning på hvor mange smartphones, der kan styre én termostat.

Danfoss Eco™ App kan downloades til Iphone og Android smart phones. App'en kan desværre ikke fås til Windows telefoner.

Understøtter min smartphone Bluetooth teknologien?

Bluetooth understøttes på smartphones fra iPhone 4S og Android-enheder* med softwareversioner fra 4.4.   Vedr. tablets -se venligst oplysninger fra producenten.

*Android styresystem benyttes af mange forskellige fabrikanter verden over. Danfoss gør hvad vi kan for at sikre fuld kompatibilitet med de fleste populære mobilenheder.

Flg.  smartphones' Bluetooth funktion virker p.t ikke sammen med Danfoss Eco App:

  • Huawei P7, P8, P9
  • Nokia 8

Danfoss undersøger aktivt dette problem for en snarlig løsning.

Kan jeg slukke helt for varmen på Danfoss Eco™

Nej, du kan ikke skrue termostaten længere ned end til 5 grader, som er den minimale temperatur i frostbeskyttelsestilstand.

Frostbeskyttelsestilstanden indstilles i Danfoss Eco App: Vælg menu - Vælg Indstillinger - Vælg Begrænsninger - Indstil Min. temperatur (kan min. være 5 grader).

Kan jeg slukke for varmen om sommeren?

Du kan gøre 3 ting når temperaturen stiger om sommeren og du gerne vil lukke for varmen:

1. Du kan sætte hele huset i tidsubestemt pause. Dette skruer termostaterne ned til frostsikringstemperatur på 6 grader. Bliver det koldt en aften, kan du hurtigt afbryde pausen og få det lunt.

2. Du kan lave en ferieperiode, så varmen sænkes til den angivne sænkningstemperatur

3. Du kan angive en lavere komforttemperatur, så varmen først starter når der er koldere end den angivne temperatur. Denne temperatur ændres igen når det bliver koldere i vejret.

Mine termostater arbejder sig løst. Hvad gør jeg?

1. Tjek du har den rette adapter monteret.

2. Tjek af ventiladapteren sidder korrekt fastspændt på både ventilen og på selve den elektroniske termostat. Efterspænd om nødvendigt.

Jeg får en "E6" eller "E9" fejlmeddelelse. Hvad betyder det?

E6 betyder, at der er en motorfejl.
Vi anbefaler, at du prøver
1. at nulstille termostaten (se her hvordan)
eller
2: afmonter og genmonter termostaten.
Én af disse skulle meget gerne afhjælpe problemet. Hvis ikke dette hjælper, så må du returnere den hvor du har købt den.

E9 betyder, at ventilen ikke kan lukkes. Dvs det er ikke en fejl i selve termostaten, men derimod en besked om, at der er noget galt i installationen.

Mulige fejlkilder kan være forkert montage, forkert adapter, skidt i ventilen. Få evt. hjælp hos en VVS installatør til fejlfinding.

Nyeste software

Danfoss Eco™ med Bluetooth opdaterer automatisk softwaren i Danfoss Eco™ App via Bluetooth.

Appen giver brugeren besked, når en ny software er tilgængelig. Installationen af softwaren tager ca. 1 minut.

Vejledning til softwareopdateringer
Oversigt over softwareversioner

Kompatible løsninger
til ethvert varmebehov

Vores smartvarmeløsninger er kompatible med næsten en hvilken som helst type varmeapplikation, lige fra radiatorer til vandbaseret og elektrisk gulvvarme

Kompatibilitet

Sådan får du en Danfoss Smartvarme-løsning

Søg online efter Danfoss Eco™

Søg

Søg online efter Danfoss Link™

Søg

Find professional installatør

Find

Offer received from an installer: